Træfældning i Thy. Jeg udfører sikker og faglært træfældning i Thy, Thisted og på Mors. Jeg hjælper både med almindelig fældning og sektionsfældning – altid med fokus på en sikker og ordentlig løsning. Jeg er selvfølgelig fuldt forsikret, så du kan føle dig tryg.

Professionel træfældning tilpasset den enkelte opgave
Har du et træ der skal fældes, hjælper jeg med både almindelig træfældning og mere krævende fældnings opgaver.
Jeg vurderer altid træet og omgivelserne, inden arbejdet går i gang, så fældningen kan udføres sikkert og med mindst mulig påvirkning af omgivelserne.
Står træet tæt på hus, vej, hegn eller andre ting, som der skal tages hensyn til, kan det være nødvendigt at tage træet ned i mindre sektioner.
Jeg udfører træfældning og topkapning i Thy, Thisted, på Mors og omegn for både private, virksomheder og lodsejere.

Almindelig træfældning eller sektionsfældning?
Hvor det er muligt, fælder jeg træet fra jorden på almindelig vis.
Står træet tæt på bygninger, veje eller andre ting, der skal beskyttes, kan træet i stedet tages ned kontrolleret, i mindre sektioner.
Jeg vurderer på stedet, hvilken metode der er bedst og sikrest til den enkelte opgave.
Hvad skal der ske med træet bagefter?
Når træet er fældet, bestemmer du selv, hvor meget du ønsker hjælp til bagefter.
Jeg kan stå for oprydning, flishugning og bortkørsel af grene og træ, så området efterlades pænt og ryddeligt.
Ønsker du selv at beholde træet til eksempelvis brænde, finder vi selvfølgelig også en løsning på det.
Vi aftaler på forhånd, hvad der skal ske med træ og grene, så opgaven passer til dit behov.

Få et uforpligtende tilbud på træfældning
Har du et træ der skal fældes, eller er du i tvivl om, hvordan opgaven løses bedst? Kontakt mig gerne for en snak om opgaven. Jeg vurderer gerne træet og finder en sikker og praktisk løsning, der passer til dine behov.